Administrationsaftale med Stofa
Dalumgård Antenne Laug og Stofa har indgået aftale om, at Stofa fremover håndterer administration, kundeservice og opkrævning af kontingent hos vore medlemmer. Stofa har i forvejen en meget stor del af vore medlemmer som kunder på bredbånd (Internet), VoiP (fastnet telefoni) og digital-tv (Zaptor).
Du er selvfølgelig fortsat medlem af Dalumgård Antenne Laug. Samarbejdet betyder blot, at du bedes kontakte Stofa Kundeservice på telefon 88 30 30 30, hvis du har spørgsmål til din tilslutning, køb af tilvalgsydelser, spørgsmål til din faktura, skift til anden programpakke, fejlmelding mv.
Før du kontakter Stofa for at fejlmelde dit tv-signal, er det en fordel først efterse din interne installation samt evt. at forespørge hos naboen, om der dér er de samme gener. Forefindes fejlen ude i anlægget, retter Stofa fejlen uden udgift for dig.
Stofa Kundeservice har åbent mandag-fredag kl. 8.00 til 17.00 - telefon 88 30 30 30
Stofa Teknisk support har åbent alle hverdage kl. 8.00-21.00, weekender kl. 9.00-17.00 - TV og StofaNet - telefon 88 30 30 20
Du kan også kontakte Stofas kundeservice pr. mail via www.stofa.dk/kundeservice.
Opkrævning for Kabel-TV-tilslutningen sker kvartalsvis med udgangspunkt pr. 1.1.2018:
Pakke 1 206,- kr./måned
Pakke 1+2 397,- kr./måned
Pakke 1+2+3 572,- kr./måned
Er du tilmeldt Betalingsservice, sker din opkrævning fuldstændig som før, du skal derfor ikke foretage dig noget.
Der opkræves forud for hvert kvartal.
Kontingentet reguleres successivt med udefra kommende prisstigninger, typisk når ViaSat forhøjer priserne pr. 1.september, de øvrige udbydere og Copydan pr. 1. januar.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte foreningen. Du kan skrive til os pr. e-mail kontakt@dalumgaard.dk eller brev til: Dalumgård Antenne Laug, Ellekærshaven 46, 5250 Odense SV.
Venlig hilsen
Bestyrelsen